Kære Læser

Jeg vil gerne fortælle dig et eventyr om en lille finurlig rad, der kom til at hedde REVSERPOETEN.

Forfatterskabets skriveskole

Det var på denne skole, historien tog sin begyndelse for et par år siden,  Skriveskolen bød på en mangfoldighed af skriveøvelser. En af disse lød: Skriv et digt!  Eneste betingelse er, at der skal indgå et eller flere dyr.

Godt så – Jeg beundrer mennesker, der kan udtrykke ganske meget med ganske få ord, men jeg har aldrig tænkt, jeg ville beskæftige mig med digte. Ikke desto mindre er det godt at blive udsat for en udfordring – at skrive noget, man ikke lige havde tænkt sig.

En myg

Hvorfor det første dyr, der faldt mig ind, var en myg, må guderne vide.

Hvorom alting er, har jeg altid været optaget af en narrativ indfaldsvinkel til livet; Jeg holder af at antage, der findes et væld af fortællinger om en og samme ting.

Og hvordan hænger disse to ting så sammen? Ja, det ved jeg virkelig ikke – men resultatet af min nørklen med øvelsen, blev som følger:

At lytte fremfor at se

Hvad er mon sandheden om et liv,

andet end bare et narrativ?

Et narre-stativ, der blot som beset

tolkes med sparsom kapacitet

af ham, der alting tror at forstå –

blot han har visdommens brille på.

I fald en myg på næsen ham stak

så brillen drattede ned i et hak –

da ville han nok blive stære blind –

men hvis en finurlig drille-vind

betimeligt blæste hans øren op

kom lyde farende ind i galop

Mon så ikke han kunne få lært

at ”lytning” faktisk ikke er svært.

Ikke flere digte, nu

Så langt, så godt. Nu skulle jeg atter rette mit fokus mod at skrive krimi. Det var jo den genre, der optog mig. Jeg udgav krimien KADAVERET PÅ KLOSTERBAKKEN  i 2016, på forlaget Forfatterskabet, og mit manus til bind 2 i denne serie, FREMMED FJENDE, havde allerede ligget lææænge i Pc´ eren og kaldt på at blive skrevet færdig.

Men inspiration lever sit eget liv.  Øvelsen på skriveskolen må have sparket gang i noget, der lå og ulmede.

I hvert fald begyndte jeg at tænke i små sentenser og rim om såvel store som små ting i hverdagen og livet. Efterhånden begyndte jeg at skrive disse ting ned og som tiden gik, voksede et skønt virvar af små sedler frem på mit skrivebord.

En elefant  

Måske var det sådan, jeg begyndte at spise en elefant – i hvert fald foregik processen i små bidder. Jeg må erkende, jeg er en mester i at skabe et kaos af noter … en gang imellem må jeg tage mig vældigt sammen og forsøge at skabe orden i alt hvad jeg har liggende, såvel i papirform som på min PC.

Men i takt med at jeg fik sat orden på alle mine små rime-sentenser, gik det op for mig, at jeg faktisk havde en hel del digte liggende.

Alt, hvad jeg gennem tiden har skrevet af digte, er kommet af spontane impulser – oplevelser, hændelser, tanker om mig selv og verden omkring mig. Alligevel gik det ganske fint at kategorisere skriblerierne: Den, der er mig, Mellemmenneskelighed og Samfundssind er nogle af disse kategorier.

Lav en revser-bog!

Som nævnt digter jeg om hvad som helst, der strejfer mine tanker og min fantasi. Jeg holder af at tilsætte en ironisk undren. F. eks handlede mine digte en vis overgang om det sundhedsvæsen, jeg arbejder i og ofte finder mærkværdigt ift. ud- og indvikling. Disse er blevet en lille ”samling” for sig selv og har siden fået titlen Appendix Querulans

Folk omkring mig, der læste med, mente bestemt, jeg måtte lave en revser-bog. Tja, det kunne da være sjovt, tænkte jeg og forestillede mig at lave en lille ”for-sjov” produktion. Bare til venner og bekendte og sådan…..