Vildveje gennem verden. Blogpost 3

Livets vildveje

Vorherre må vide, kun han kan forstå

min skøre, forvirrede færden,

de snørklede veje, jeg kom til at gå,

som vildveje gennem verden.

Men det er nu heldigt, jeg netop er gået

denne og ingen anden vej,

for ellers var jeg jo aldrig nået

nøjagtigt hen til den, som er mig

 

                            Fra Revserpoetens

 LIVSFILOSOFI I LOMMEFORMAT

Gik alt, som du forventede?

Er dit liv gået ganske, som du forventede? Som du forestillede dig engang?

Eller er det går helt anderledes?

Har du nået de mål, du gerne ville? eller nogle helt andre? Måske har livet ført dig ad veje, du aldrig havde tænkt, du ville gå. Det kan have været omveje. Der findes mange forskellige veje mod et mål – det er ikke nødvendigvis den direkte, der er den mest rigtige…

Måske har du måske været faret vild – eller endt i blindgyder og måttet vende om.

Måske er du kommet steder hen, du aldrig ville have forestillet dig, du ville komme. I din daglige beskæftigelse, i din relation til andre mennesker eller i andre sammenhænge.

Hvad vigtigt er…

Det vigtige må være, at du trives netop der, hvor du er – i så fald er dette sted måske netop et mål, skønt du aldrig har tænkt på det som sådan.

Vi har alle noget med i bagagen – mere eller mindre tungt, retfærdighed findes ikke altid her. Noget kan være tungt at bære. Men andet kan med fordel af og til tages frem og anvendes i nuet.

Skæbnen, tilfældet eller valg?

Tror du, vort liv er forudbestemt? Af en gud, af skæbnen eller noget tredje? Eller er alting ganske tilfældigt. Er det udelukkende baseret på valg, vi selv træffer?

Personligt tror jeg, der findes en linje gennem mit liv. At den vej, jeg er gået – eller måske har valgt – ikke bare er tilfældig. Den har bestemt været snørklet – men jeg er overbevist om, at hver enkelt vildvej har haft en mening.

Min drøm, mit mål

Lige så længe, jeg kan huske tilbage, har jeg drømt om at blive forfatter. Skrivning er min passion.

Alligevel er det først nu, i en moden alder, jeg for alvor er begyndt at fordybe mig i skriveriet. Det er først nu, jeg har fundet tid og rum i mit liv.

Nogle mennesker overkommer det mest utrolige, og kan sikkert sagtens skrive bøger ved siden af alle mulige andre aktiviteter, udfordringer og problemer, der måtte være i deres liv, Sådan en multikunstner er jeg ikke. Jeg er en tænker, der behøver tid og ro til at fordybe mig.

Beate Sejer Larsson – hoved-person eller non-fiktiv person?

Som ung ville jeg være journalist – det er angiveligt derfor hovedpersonen i min krimiserie, Beate Sejer Larsson, er journalist. Hun er en fiktiv figur – og så alligevel ikke. Beates beretning om sig selv og sin familie er inspireret af min egen baggrund. Mit eget jeg.

Et fag fyldt med fortællinger

Jeg blev ikke journalist – jeg blev sygeplejerske (årsagen hertil er en anden historie) skønt dette valg ikke direkte var mit eget, er det et valg, jeg aldrig har fortrudt.

Jeg har arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske i mere end 30 år. Og erfaret, at netop psykiatrien rummer et væld af fortællinger. Fortællinger, der er menneskelige, nære og vedkommende. Fordi de handler om ganske almindelige mennesker – om dig og mig og alle andre.

Den direkte vej … eller ej

Jeg kunne have gået en direkte vej. Taget en anden uddannelse, truffet andre valg, dyrket min passion og koncentreret mig om at skrive, fra begyndelsen. Ikke stiftet familie.

Men så havde jeg heller ikke fået de to dejlige piger, der er det dyrebareste jeg har.

Den vej, jeg har gået, har i sandhed været brolagt med udfordringer, jeg ikke vil beskrive her. Var jeg gået en direkte, ukompliceret vej, havde meget sikkert været anderledes. Måske nemmere? Det er der heldigvis ingen, der ved.

Den, der er mig

En ting er jeg dog sikker på – jeg kunne let have fået en mindre nuanceret indfaldsvinkel til livet, hvis ikke jeg havde gennemgået det jeg har, på det personlige plan.

Derfor er jeg lykkelig for de snørklede veje, jeg kom til at gå – eller… måske valgte vejene mig? Men det betyder ikke så meget. Det, der betyder noget, er at jeg er glad og tilfreds ved at være, hvor jeg er i dag – med en rygsæk fyldt med en broget bagage. En uudtømmelig inspirationskilde til fortællinger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar eller kommenter

Dine email-adresse vil ikke blive offentliggjort.