“Time og dag og uge … dem får vi love at bruge”

Sådan lyder en linje i en velkendt sang af Anne Linnet – en smuk sang med en dejlig tekst og masser af mening.

For hvor er det rigtigt – tiden er en gave, der gives os – det er vores opgave at tage vare på den og bruge den godt. Få det bedste ud af den – på tid gives der nemlig ingen fortrydelsesret – den kan ikke genbruges.

 

Tegning af Lise Beck Andersen

– tekst af Revserpoeten Philosofus

Tænk, hvis nu…

Tænk om tiden ku´ fyldes på flaske

som man ku´ sætte proppen på,

så ku´ man gå omkring og daske

uden at lade dagen gå.

Blev sekunder minutter og timer

på flasker med stribevis af dage,

da havde man altid tid i stimer,

evigheder og altid tilbage.

Og folk, der evigt pines af stress

fra tid til anden ku´ tage en tår

og slippe for alt det evige ræs

og vi kunne leve i hundrede år.

Det ville dog være en kende fatalt

hvis alle propper pludselig sprang,

for tænk engang, hvor grueligt galt

det var, om altid røg på en gang.

Det er dejligt at have noget at glæde sig til.

Forventningens glæde kan være noget ganske særligt. Den kan ikke slås i stykker med tilbagevirkende kraft, ej heller hvis den efterfølges af en skuffelse. Ofte går vi da også og ser frem mod noget, der skal foregå om uger, måneder eller måske år.

 I krisetider glæder vi os til bedre tider – til det triste og svære er overstået. 

Tiden…i en svær tid 

At have sit fokus rettet mod lyset for enden af tunnelen hjælper os til at komme gennem tider, hvor livet spænder ben for os. Forleden  ytrede min kæreste for sjov ønske om at blive frosset ned, indtil Coronakrisen er forbi – deri er jeg nødt til at sige, at jeg er ganske uenig. For hvad så med al den tid, der ville gå med at ligge stivfrossen hen? ikke alene var jeg gået glip af forventningens glæde  – selv om det egentlig forekommer mig blot at være en lille del af det hele.

Der er så meget andet, jeg ville være gået glip af – for alle de gode stunder – alt det, der trods en krises triste hændelser og konsekvenser også finder sted, mens den står på – det ville gå tabt.  

Jeg ønsker at  forholde mig til tiden som en gave – såvel i gode som i tider med  udfordringer bestræber jeg mig med at være grundig med min tid, Det gør jeg, fordi jeg ser tiden som noget dyrebart.

Der er så meget, vi mennesker ikke kan bestemme – men vi kan gøre vort bedste for at fylde tiden med glæde og gode oplevelser for os selv og andre.

Måske er det banalt? … tja…sådan er det jo, når alt kommer til alt, med meget her i livet …

 

“Jeg har ikke tid…”

Et almindeligt udsagn i vore dage, hvor netop det at have travlt med alverdens såvel interessante som misundelsesværdige ting og sager er indikator for et vellykket liv.

Hvorom alting er, er samme udsagn lidt pudsigt – for har vi ikke alle den samme portion tid?

Jeg vil mene, vi alle har nøjagtigt det samme antal timer, dage og uger – det væsentlige må være, hvordan vi vælger at bruge tiden.

Det er naturligvis en forenkling – vi har ikke alle de samme forudsætninger – men bruger vi af og til en stund på at tænke efter – kunne nogle ting måske gøres anderledes …

Endnu en af Lise Beck Andersens fine, finurlige tegninger…

… og et lille rim, måske med stof til eftertanke

Om at gi´ sig tid…

For travle folk sku´ gi´ sig tid

og lige stå af ræset,

og lægge sig en times tid,

som flade fisk i græsset.

Jeg synes, de skal ligge der,

og bare spare kræfter,

imens de tænker, hver især:

”Hvad jager jeg mon efter?”