Bedst, som vi føler os godt tilpas i livet, kan alting blive vendt op og ned…

… og vi befinder os et sted, hvor alting føles ukendt, og veje frem kan være svære at se.

Indlægget her er inspireret af en række forandringer, der er sket i mit eget liv gennem de seneste år.

Forandringer, jeg ikke lige havde set komme. Eller … da i hvert fald ikke skænkede den nødvendige opmærksomhed lige med det samme.

At forandringer er en del af livet, var naturligvis ikke en overraskelse for mig. Som de fleste andre er jeg stødt på mine bump på vejen.

Som de fleste kender jeg til oplevelsen af kaos, når livet og hverdagen ændres radikalt, og tilværelsen må bygges op på ny.

Alligevel var jeg ikke klogere, end at jeg slog de signaler, jeg mærkede fra min krop, hen og sagde til mig selv, at det gik nok over!

Det var rigtigt dumt – men hverken fornægtelse eller bagklogskab er jo ualmindeligt blandt mennesker.

Man skal ikke google særligt meget rundt, uden at støde på alverdens gode råd. der kan være  nyttige, hvis man ønsker at  foretage livsforandringer.  Men her er der tale om alt det, man kunne ønske at lave om på, for at blive en ny og bedre udgave af sig selv. Her skorter det absolut ikke på gode råd og vejledninger.

Anderledes står det det til med gode råd til at tackle livsforandringer, man ikke selv vælger at foretage. Joh, man kan læse meget om livskriser. Altså de kriser, der opstår, når vi udsættes for noget i livet, vi ikke mestrer, fordi vi ikke har den nødvendige erfaring, eller de redskaber, der kræves.

Det allerbedste ville være, tænker jeg, at vi formåede at forholde os til forandring, inden krisen vokser os over hovedet.

Det er ikke mennesket forundt at kunne spå om fremtiden – det ville næppe heller være godt – så vi kan aldrig vide, hvad der venter forude. Men vi kan være opmærksomme.

Forandring Nogle forandringer vælger vi selv

Forandringer kan komme snigende, mens vi går og tror at alt er i den skønneste orden – og glemmer vi at se os til siden, kan de ske at overhale indenom.

Min personlige historie gennem de seneste 2-3 år indeholder mange forandringer i forhold til alt det, en kronisk sygdom kan føre med sig.

At diagnosen fibromyalgi først for relativt nylig er anderkendt som egentlig sygdom, samt at den er omgærdet af en hel del fordomme og tvivl, har ikke gjort det nemmere.

Jeg oplever mit liv radikalt forandret. Mange ting, jeg gjorde før som det selvfølgeligste af verden, kan jeg ganske enkelt ikke mere.

Dertil kommer et rolleskift; hvor jeg før arbejdede som sygeplejerske, er jeg nu patient …ikke at det ene nødvendigvis udelukker det andet, det gør det naturligvis ikke. Men for mig har sygdommen medført, at jeg i skrivende stund ikke arbejder i det fag, jeg holder rigtigt meget af.

Jeg håber meget på at jeg kommer til det igen – indtil videre er det uafklaret.

Forandringer kommer i mange udgaver

De kan være gode, selvvalgte og forventede – eller være svære og ødelæggende, og  indtræde, når vi mindst venter det.

Somme tider fylder de os med forventning og glæde, ja måske lige frem ekstase – tænk bare på forelskelse 🙂

Andre gange opleves det, som om livet sparker med pigsko med en kraft, så vi falder og havner i en dyb pøl af mudder, chokerede og ude af stand til at handle. 

Og så er der naturligvis alt det, der ligger imellem.

Men uanset hvad, kan forandringer slå benene væk under os. Og tage kontrollen fra os. For måske har vi ikke de redskaber, der skal til for at løse de opgaver, vi står overfor.

Sygdom, skilsmisse, mobning, flytning, fyring, pensionering, tab af nærtstående er eksembler på livsbegivenheder, der radikalt ændrer et menneskes liv. Om ikke vi alle vil komme ud for dem alle, vil vi ikke komme til at gå igennem livet, uden at støde på en eller flere af dem … eller nogle helt andre.

Det er ikke mennesket forundt at kunne spå om fremtiden – det ville næppe heller være godt – så kan aldrig vide, hvad der venter forude. Men vi kan være opmærksomme.

Når der sker store forandringer i livet,

…kan vi reagere ved at komme i en krisetilstand i kortere eller længere tid. Man kan føle sig trist, angst, magtesløs og ude af stand til at overskue tilværelsen. Ikke sjældent kan tilstanden udvikle sig til reel depression.

Desværre kan vi ikke altid styre udenom de bump, vi møder under vejs – det ville være fantastisk, om vi kunne.

Ej heller kan vi ruste os fuldstændigt til en hvilken som helst udfordring, vi måtte møde.

En forhindring, vi står overfor, ligner sjældent den forrige, vi kæmpede med.

Vi er ofte forskellige steder i livet, når begivenheder indtræffer. Måske har vi fået samlet en god portion erfaring – til gengæld er vi måske knap så modstandsdygtige som tidligere.  Mange forskellige faktorer kan have indflydelse på vores evne til at tackle udfordringer.

Alt, hvad vi kan gøre, er at slutte fred med den kendsgerning, at livets foranderlighed er et grundvilkår.

Og huske på, at det ikke bare er godt, der kan forandre sig til mindre godt – men også omvendt. Og endelig – forandringer, der først kan synes forfærdelige, kan somme tider vise sig at bære mange gode ting med sig.

Det eneste uforanderlige er at alting er foranderligt Nogle forandringer vælger vi selv
Selv om alting kan forekomme håbløst, er det godt at vide at selv håbløsheden er foranderlig.

Hvorfor have fokus på forandringer i livet, vi ikke selv vælger?

Først og fremmest fordi livet grundlæggende er foranderligt

– det eneste sikre i livet er, at intet er sikkert – alting vil forandre sig før eller siden, hvad enten vi synes om det eller ej.

Det er os ikke forundt at spå om fremtiden – men vi kan være opmærksomme på signaler. Hermed vil vi være godt hjulpet, fordi forandringer kræver opmærksomhed, hvis vi vil godt igennem dem.

Endelig kan forandringer – gode som mindre gode – have noget at lære os.

Og skabe plads til nye ståsteder og oplevelser

Nogle forandringer vælger vi selv | Birgitte Abdel

Forfatter Birgitte Abdel står bag krimiserien BEATE SEJER LARSSON, og er en digter og fortæller i en blanding mellem den fiktive og autentiske genre. Følg med i min BLOG – og du er velkommen til at se og købe mine bøger FREMMED FJENDE og KADAVERET PÅ KLOSTERBAKKEN