For øvrigt mener jeg …

ÅBENT BREV TIL EN SAGSBEHANDLER

ÅBENT BREV TIL EN SAGSBEHANDLER

Modelfoto  Åbent brev til hvem, det måtte vedrøre    Kære sagsbehandler - er du bevidst om konsekvenserne?... Jeg har længe ønsket at færdiggøre et brev, jeg længe har haft liggende i kladdeform. Desværre har jeg gennem de sidste mange måneder ikke haft...

HAR VI NU OGSÅ SAMFUNDSSIND?

HAR VI NU OGSÅ SAMFUNDSSIND?

Mennesker på godt og ondtJeg lytter ofte til podcast. Et af mine yndlingsprogrammer er Brinkmanns briks. Jeg er en stor fan af  Svend Brinkmann, hvorfor jeg altid ser hen til onsdag, hvor en ny episode kommer. Denne onsdag er dagens tema Det gode menneske - sidste uge...

Birgitte Abdel – For øvrigt mener jeg | Birgitte Abdel

For øvrigt mener jeg – Forfatter Birgitte Abdel står bag krimiserien BEATE SEJER LARSSON, og er en digter og fortæller i en blanding mellem den fiktive og autentiske genre. Følg med i min BLOG – og du er velkommen til at se og købe mine bøger FREMMED FJENDE og KADAVERET PÅ KLOSTERBAKKEN.  

Forfatterens velkomst –

Den handler om livet. Det helt almindelige liv, der leves i dagligdagen af dig og mig og alle andre. Ikke i et videnskabeligt perspektiv, vil jeg skynde mig at sige. Jeg er ikke ekspert i noget som helst – end ikke mig selv og mit eget liv. Det bliver de færreste af os vel egentlig – sådan lige med det samme – livet kan jo som bekendt kun forstås bagfra og skal leves forfra.

Mit udgangspunkt

Min Passion er det skrevne ord – jeg elsker at læse, og jeg elsker at skrive. Jeg skriver om hvad som helst, der falder mig ind. Småt som stort. Hvad som helst, der vækker tanker og følelser i mig, hvad end det er glæde, tristhed, skuffelse eller vrede … eller måske angst.

Det er min overbevisning, at vi alle bør forholde os til livet omkring os – undren og refleksion er det, der bringer os videre i alle henseender. Uden undren og refleksion ville mange “sandheder” forblive statiske, uimodsagte  størrelser.

Nogle sandheder er fakta, der ikke kan rokkes ved, mens andre kommer i et væld af udgaver, alt afhængigt af vort perspektiv.

Fordybelse og fortælling

Som ganske ung havde jeg en drøm om at blive journalist. At jeg ikke blev det, er nok godt det samme – Af natur er jeg introvert og eftertænksom og jeg forestiller mig, at en person jeg skulle interviewe, ville være over alle bjerge, længe før jeg havde fået formuleret et spørgsmål. Næppe særlig hensigtsmæssigt.

Imidlertid har jeg heldigvis kunnet bruge min trang til at fordybe mig i menneskers  fortællinger i det arbejde, jeg valgte; Jeg har været ansat i psykiatrien i mere end 30 år. I skrivende stund er jeg uden arbejde, da der er opstået udfordringer i mit liv, der gør at jeg må finde nye veje og forsøge at se nye muligheder.

Dog er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg fortsat vil beskæftige mig med psykiatri  på en eller anden måde.

Jeg har ikke helt undladt at forfølge min trang til at skrive; De seneste 7-8 år har jeg været fritidsforfatter. De bøger og digte, jeg har skrevet, har ikke kun til hensigt at fortælle en historie, men har tillige et afsæt i min trang til at udtrykke en holdning.

Læs den fulde intro tekst HER.